Meget få steder i ACT-litteraturen bliver der talt om timing, hvilket i den her sammenhæng dækker over, hvornår giver det mening at anvende en specifik øvelse, og hvornår gør det ikke. Det er min erfaring, at det er særligt vigtigt at være opmærksom på timing, når det kommer til defusion. I ACT er der mange øvelser, som vi anvender til at hjælpe klienten til at skabe afstand til deres tanker og vise dem, hvilken betydning vores verbale evner har. Det kan eksempelvis være ”kvaliteten i glasset”; ”skrivepladen”; ”citron, citron, citron” og lignende. Alt sammen gode øvelser, og hvis de bliver anvendt på det rigtige tidspunkt i forløbet, kan de skabe store ændringer for klienterne i deres måde at anskue tanker på. Ikke desto mindre skal man også være opmærksom på, hvornår man ikke skal anvende nogle specifikke øvelser. Nogle af de øvelser vi anvender i ACT kan være meget intellektuelle og ”tekniske”, og bliver de anvendt på det forkerte tidspunkt, kan de fremstå meget devaluerende overfor klientens problemstilling og skabe brud i relationen til din klient. Det er en bitter erfaring, jeg selv har gjort mig op til flere gange. Jeg vil derfor i den her artikel give dig inspiration til, hvad du skal kigge efter i forhold til at time din intervention. Samtidig håber jeg, at det vil give lidt stof til eftertanke i forhold til at strukturere et terapiforløb, så du opnår den bedst mulige effekt.
Skam og skyld:
Er du opmærksom på om dine klienter er fusioneret med skam og skyldfølelse? Det er en god ide at have en opmærksomhed på det i alle dine samtaleforløb. Flere studier har vist, at eksempelvis kognitiv adfærdsterapi har begrænset effekt hos klienter, der oplever høj grad af skam (kan ikke lige på stående fod huske kilderne, så du må bare stole på mig). I min erfaring gør det samme sig også gældende i forhold til defusion, og at det kan være virkelig svært at hjælpe klienterne at tage afstand til tanker, hvis de er fusioneret med skam. Derfor vil jeg anbefale dig, at du først har fokus på at skabe defusion fra skam og arbejder med egenomsorg. Nogle af de ting, der kan indikere, at klienten er fusioneret med skam kan eksempelvis være:
– Kropssprog: Har klienten svært ved at holde øjenkontakt, men kigger i stedet meget ned/væk. Sidder måske meget sammenkrympet eller lignende.
– Mangel på flow: Er der ikke et godt flow i samtalen, men er klienten tavs eller skal du ”hive” alting ud af vedkommende.
Hvis klienten er meget fusioneret med skam, vil nogle af de mere tekniske og intellektuelle ACT-øvelser som eksempelvis ”kvaliteten i glasset” ikke give mening. Potentielt heller ikke nogen af de mere ”fjollede” øvelser, som eksempelvis ”syng tanken”, ”sig den med en fjollet stemme” o.lign. Du risikerer faktisk bare i virkeligheden at fusionere klienten endnu mere med skam, da øvelserne vil have begrænset effekt og klienten derfor vil føle sig forkert, fordi øvelserne ikke virker. I stedet vil du højst sandsynligt få meget mere ud af at arbejde med defusion i forhold til skam. Det kunne eksempelvis være at bede klienten om at forestille sig selv som lille og så bede barnet om at sige sætningen Eksempelvis sådan her: ”Prøv et øjeblik at forestil dig selv som barn. Forestil dig hvordan det her lille barn ser ud, bevæger sig, går klædt og hvordan barnet taler. Så prøv et øjeblik og forestil dig, at den her sætning (er ikke god nok etc.) bliver sagt af her barn. Er det rigtigt, når du hører det fra det her lille barn? Hvad tænker du, at det barn har brug for?”
Dette var blot et eksempel på en øvelse i forhold til at skabe luft til skam og skyldfølelse, og der er mange andre gode øvelser, som kan være hjælpsomme.
Vær desuden opmærksom på at klienter der beskriver høj grad af skam og selvkritik kan have svært ved at skabe hensigtsmæssige relationer, hvilket også meget nemt kan komme til udtryk overfor terapeuten. Så vær altid opmærksom på din relation til den type af klienter, og at du nok skal bruge ekstra tid på at skabe en god alliance.
Når klienten fremstår mere defusioneret:
Så nu har vi talt om, hvad der kan indikere, at du skal vente lidt i forhold til specifikke øvelser, men hvad kan indikere, at klienten er klar til nogle af de mere komplicerede og tekniske øvelser. Hvis klienten fremstår relativt velafbalanceret og allerede er lidt defusioneret fra sine tanker. Vær her opmærksom på både klientens sprog og kropssprog. Sidder de mindre sammenkrympet og holder bedre øjenkontakt under samtalerne er gode indikationer. Ligesom den måde de beskriver deres tanker på, og hvis de begynder at beskrive sit sind i 3. person; ”min dårlige samvittighed fortæller mig…” ”jeg bemærker, at min kritiske stemme fortæller mig…”
Dette er ofte gode indikatorer på, at klienten vil respondere godt på nogle af de mere tekniske og intellektuelle øvelser i ACT. Det kan samtidig være en god måde at fastholde klienterne i deres progression.
Opsummering:
Så dette var denne uges oplæg omkring timing. Jeg håber du vil tage nogle af følgende ting med dig:
– Vær opmærksom på timingen i din intervention, og hvornår i forløbet du skal anvende specifikke øvelser.
– Vær opmærksom på skam og skyldfølelse hos dine klienter, da de følelser ofte kan ”blokere” for alt andet.
– Nogle øvelser vil give den bedste effekt, hvis de anvendes på et tidspunkt i forløbet, hvor klienten allerede fremstår defusioneret.
