Selvet som kontekst – del 2

ACT selvet som kontekst

Introduktion:

I del 1 beskrev jeg, hvordan vi i ACT opfatter selvet. I dette indlæg vil jeg i højere grad fokusere på den kliniske anvendelse af det – både hvordan du kan lave en casekonceptualisering af din klient, men også hvilke øvelser du kan anvende i forhold til at træne et mere fleksibelt selv i dine klienter.

Hvilke forskellige typer selv er der

I slutningen af del 1 kom jeg med en lille cliffhanger i forhold til de forskellige typer af selv vi opererer med i ACT. De fleste ACT-psykologer kender både selvet som koncept og selvet som kontekst, men kender ikke selvet som proces. Jeg vil kort beskrive alle 3 samt forskellene på dem. Desuden vil jeg også komme med bud på, hvad du skal være opmærksom på i dine samtaler, der kan hjælpe dig til at lave en casekonceptualisering og derved også designe din intervention. Jeg vil også præsentere forskellige øvelser eller måder du kan arbejde med dine klienter på i forhold til at skabe et mere fleksibelt selv. Husk på at hvis man gør ACT rigtigt, så inkorporerer man alle elementer af hexaflex på samme tid. Så når du laver defusion eller værdiarbejde f.eks. arbejder du allerede der med at skabe et fleksibelt selv også. Jeg vil dog præsentere nogle øvelser som kan anvendes til de klienter, hvor der skal arbejdes mere målrettet i forhold til at udvikle et fleksibelt selv.

Selvet som koncept:

I første del beskrev jeg, hvordan selvet udvikles igennem vores verbale evner og vores evne til verbalt at kunne diskriminere vores adfærd fra andres. Sprog er i den grad et tveægget sværd, og i det øjeblik vi begynder verbalt at kunne se os være adskilt fra andre, begynder vi også at kunne sammenligne os med andre og derfor også forme evalueringer omkring os selv. Både positive og negative. Eksempelvis; ”Steven Hayes er virkelig dygtig til ACT. Jeg bliver aldrig lige så dygtig som Steven. Jeg er en dårlig psykolog”.

Fusion med et specifikt selv eller selvbillede vil hurtigt skabe psykologisk rigiditet og derved et begrænset adfærdsrepertoire. Også i forhold til fusion med et positivt selvbillede. En person der er fusioneret med et positivt selvbillede som; ”Jeg er virkelig dygtig til det jeg laver, og derfor begår jeg aldrig fejl”, vil have svært ved at tage imod negativ feedback, da vedkommende vil kæmpe med næb og kløer for at opretholde sit selvbillede. Folk der er meget fusioneret med deres selvbillede, vil desuden også ofte have svært ved at sætte sig i andres sted og muligvis overfortolke eller tillægge andre mennesker intentioner de ikke har.

Så hvordan arbejder vi med det rent praktisk? Alle defusionsøvelser arbejder med dette. Desuden også hvis man arbejder med selvet som proces og selvet som kontekst går man også ind og arbejder med dette og skaber mere fleksibilitet i forhold til klientens fortælling.

Selvet som proces:

En meget overset, men ikke desto mindre meget vigtig del, er det vi kalder ”selvet som proces”. Selvet som proces dækkes over vores evne til løbende at observere vores tanker og følelser uden at blive fusioneret med dem, men blot bemærke, at de er tilstede. ”Jeg bemærker lige nu, at jeg sammenligner mig selv med Steven Hayes. Jeg bemærker lige nu, at der er usikkerhed og utilstrækkelighed til stede”.

Selvet som proces handler om at kunne være i kontakt med nuet på en ikke-vurderende eller dømmende måde, men blot kunne bemærke hvad der er tilstede. Her arbejder vi målrettet på at adskille tanke fra tænkeren, og følelsen fra føleren.

Dette kan ofte være et vigtigt arbejde hos klienter, der har en svag fornemmelse af, hvem de selv er, og hvad de selv står for. Det kan ofte være den type af klienter, der meget gerne vil tilfredsstile og gøre andre glade, men har svært ved at varetage egne behov. Værdiarbejde kan ofte være svært med den type af klienter, da de ikke kan sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem. En tydelig indikator på, at du skal arbejde målrettet med selvet som proces er de klienter, som generelt har svært ved at sætte ord på indre tilstande – især et sprog der er fattigt på emotioner.

Mange mindfulness-øvelser vil arbejde med selvet som proces, men man kan også træne det hos klienterne ved at hjælpe dem til at sætte ord på deres følelser og oplevelser.

Terapeut: ”Lige nu når du deler den her oplevelse med mig, hvad mærker du så?”

Klient: ”Uro i maven. Mit hjerte banker også hurtigere” 

Terapeut: ”Godt bemærket. Mærker du også om der er nogle følelser til stede lige nu?”

Klient: ”Ja jeg mærker, at jeg bliver meget usikker og ked af det, når vi taler om det her”

Terapeut: ”Kan du også mærke hvor i kroppen de her følelser sidder?” 

Klient: ”Ja det føles lidt som om at de sidder i maven og omkring brystet (peger på maven)”

Terapeut: ”Okay. Prøv at tage et øjeblik hvor du fortsat bare mærker efter, hvad der er tilstede lige nu. Vi leder ikke efter noget bestemt, men bare en nysgerrighed i forhold til, hvad der måtte være her lige nu.”

Dette er et kort lille eksempel på, hvordan man kan arbejde lidt mere direkte med selvet som proces. I det her eksempel hjælper terapeuten til at sætte ord på de tanker og følelser, der er tilstede lige nu. Vær opmærksom på at det aldrig går så nemt i virkeligheden, som det gør her, så brug eksemplet mere som inspiration. Det er heller ikke usædvanligt, at klienten kan have svært ved at sætte ord på, hvilken følelse det er, hvor vi nogle gange er nødt til at hjælpe lidt på vej. Eksempelvis ved at spørge mere direkte: ”Ville du kalde det usikkerhed, vrede etc.”

Selvet som proces hjælper til at adskille følelsen fra føleren og tanken fra tænkeren og derved skabe mere fleksibilitet omkring tanker og følelser. Samtidig hjælper selvet som procesarbejde også i forhold til emotionsregulering, da man aktiverer de centre i hjernen, hvor emotionsregulering sidder i det øjeblik, man skal sætte navn på sin oplevelse. (Husk at emotionsregulering i ACT ikke er ensbetydende med et fravær af følelsen, men skal derimod betragtes som en højere tolerance i forhold til følelsen.)

Selvet som kontekst:

Selvet som kontekst kender du helt sikkert, men måske har du givet lidt op på det, da du har følt at det er svært eller lidt teknisk, men det er faktisk ret simpelt. Selvet som kontekst er vores evne til at kunne tage et perspektiv på os selv og andre. Lad os prøve med en lille øvelse der illustrerer det. I forhold til de øvelser jeg præsenterer i det her afsnit, kan du læse dem igennem og se om du kan guide dig selv igennem dem, eller du kan lave dem sammen med en god ven eller kollega, hvor I guider hinanden igennem dem.

Tænk tilbage på et tidspunkt af dit liv, hvor du ikke havde det godt, muligvis hvor nogen ikke validerede, hvordan du havde det. Brug et øjeblik på at tænke over det her minde. Hvordan havde du det dengang? Hvilke følelser, tanker og fornemmelser oplevede du dengang?

Bemærk hvordan at der er et dig lige nu og her, der kan bemærke og observere, hvordan du havde det dengang.

Forestil dig nu en ældre version af dig selv. En version af dig selv som har levet det liv, som personen ønskede. Hvordan ser den her person ud? Hvad kendetegner den her person og hvilke tanker og følelser er tilstede? Bemærk hvordan at der er et dig nu her, der kan forestille og observere dit fremtidige selv.

Vi mennesker kan tage et perspektiv på os selv på tværs af tid. Vi kan både forestille os en fremtidig version af os selv og tage kontakt til tidligere minder med alt hvad det indebærer af tanker og følelser. Vi kan også tage et perspektiv på vores tanker og følelser og bemærke, hvordan de har forandret sig. Eksempelvis mærker du måske fortsat usikkerheder, og er det den samme type af usikkerhed du havde som teenager eller har den forandret sig? Og der er en del af dig lige nu, der kan bemærke alt det her? Så vi mennesker har evnen til at kunne tage et perspektiv på os selv, hvilket er selvet som kontekst. Evnen til at kunne perspektivere.

Ikke nok med at vi kan tage et perspektiv på os selv, så kan vi også tage et perspektiv i forhold til andre og sætte os ind i, hvordan andre har det. Tænk et øjeblik på en af dine klienter, som du synes er ”besværlig”. Hvis du ikke kan komme i tanke om en klient, så vælg en anden person, du har et lidt anstrengt forhold til. Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad er den her person bange for? Hvad frygter vedkommende mest? Hvis du sætter dig i den her persons sted, hvad kæmper personen så med?

Skete der et skifte for dig, da du prøvede at tage klientens perspektiv? Et fleksibelt selv medfører også evnen til at kunne føle empati og sympati for andre samt omsorg for en selv, når livet er svært. Et rigidt selv derimod vil ofte have svært ved at se tingene fra andres perspektiv samt opleve høj grad af skam og selvkritik. ”Hvis der sidder nogen og læser den her artikel og ikke forstår den, så er det deres egen skyld. Det er i hvert fald ikke fordi, jeg skal være bedre til at formidle”. ”Hvis folk ikke forstår, hvad selvet som kontekst er, så er det fordi jeg er en idiot der aldrig nogensinde kan finde ud af noget.” (Og så er vi tilbage i selvet som koncept)

Så udover at træne evnen til at kunne et fleksibelt perspektiv på sig selv træner vi også egenomsorg og empati igennem selvet som kontekst. Det er også meget vigtige komponenter i et fleksibelt selv.

I den øvelse jeg beskrev tidligere, kan man eksempelvis introducere egenomsorg. ”Når du ser dig selv i den her situation, hvor du har det svært, kan du så også se, hvad den her person mangler?

Så lige nu overvejer du måske, hvad forskellen er på selvet som kontekst og selvet som proces? Selvet som proces er en del af selvet som kontekst og en del af vores træning i at skabe et fleksibelt selv. Selvet som kontekst dækker dog over mere at vores arbejde med at udvikle et fleksibelt selv end selvet som proces. Ligesom at alt champagne er mousserende vin, men det er ikke alt mousserende vin der er champagne. På samme måde er alt arbejde med selvet som proces en del af selvet som kontekst, men det er ikke alt arbejdet med selvet som kontekst der er selvet som proces. Nedenfor har jeg lavet en simpel tegn, der illustrerer hvad jeg mener (beklager den dårlige kvalitet. Når jeg ser billedet, bemærker jeg, at mit sind fortæller mig, at elektronik og grafik aldrig bliver min stærke side).

Opsummering:

Jeg håber, at mine 2 artikler har gjort hele fænomenet om ”selvet” mere overskueligt for dig og forhåbentligt mindre kompliceret. Hvis jeg skulle opsummere med et ord, hvad det handler om, ville jeg sige perspektivering. At et fleksibelt selv handler om evnen til at kunne tage et fleksibelt perspektiv på sig selv og andre, og at det er den proces, vi prøver at fremme i ACT. Selvet som kontekst har tit fået et ry for at være svært, og det er også et af de steder, hvor jeg ofte oplever at ACT-psykologer har svært ved. Det behøver det dog ikke være, og jeg håber som sagt at de her to indlæg har hjulpet lidt på forståelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *