Hvis du er ligesom mig, var noget af det første du blev grebet af ved ACT, var begrebet defusion, og at det gav virkelig god mening i forhold til terapi. Jeg kunne ikke vente med at lave alle de her fantastiske øvelser med mine klienter og vise dem, at deres tanker jo bare var tanker, og at de snart skulle i gang med at leve et værdistyret liv. Derefter havde jeg samtaler med mine klienter, hvor jeg præsenterede alle de her fantastiske øvelser; ”prøv at sige tanken med en sjov stemme; kan vi give tanken et navn; skriveplademetaforen” og alle de andre klassiske defusionsøvelser. Resultaterne var mildt sagt blandede. Nogle klienter var med på ideen ret hurtigt og ”fangede”, hvad defusion handlede om. Andre klienter var ret skeptiske overfor konceptet, og så var der en stor del, som ikke følte sig hørt eller forstået, men på daværende tidspunkt var jeg selv så glad for øvelserne, at jeg slet ikke var opmærksom på, at klienterne ikke følte sig hørt. Det viste sig også senere hen, at mange af de forløb, hvor klienterne egentlig havde reageret positivt på øvelserne til at starte med, vendte tilbage og ikke rigtig følte, at det virkede for dem. Det vender vi tilbage til.
Jeg undrede mig meget over det, og det førte også til en del selvkritik, da jeg spekulerede meget på om det var mig, der gjorde noget forkert eller ikke formåede at forklare godt nok, hvad det der defusion var. Hvis du selv anvender ACT i dit arbejde, så er der helt sikkert noget i min historie, du kan genkende. Jeg håber derfor, at du kan finde noget råd og vejledning i mine erfaringer og derved forhåbentlig undgå at begå de samme fejl, som jeg har begået.
Derfor er det første råd, jeg vil give dig; Husk at defusion er en proces og ikke en teknik!
Du har helt sikkert hørt det her før og ved det derfor godt – det gjorde jeg i hvert fald. Alligevel var der nok en del af mig, der på et ubevidst niveau brugte defusion som en teknik, ligesom det også var det signal, jeg kom til at sende til mine klienter. Samtidig er der situationer, hvor det ikke giver mening at anvende defusion – eksempelvis hvis dine klienter er meget følelsesladede (det vil jeg komme nærmere ind på i næste artikel, hvor vi skal tale om timing).
Hvad kan så indikere, at du muligvis anvender defusion som en teknik? Start med at tænke tilbage på nogle situationer med klienter, du har haft, hvor du måske har følt dig meget udfordret. Tænk et øjeblik over, hvad det var, der var udfordrende ved den her klient og potentielt også, om det aktiverede noget i dig.
Blev der eventuelt aktiveret nogle af dine egne utilstrækkeligheder i den her samtale, som du prøvede at ”fikse”? Eller prøvede du muligvis at ”fikse” din klient? Hvis du kan svare ja til de her spørgsmål, eller måske er i tvivl om du gør det, så er der en ret stor sandsynlighed for, at du anvender defusion som et ”quick-fix”.
Et eksempel kunne være en klient der kæmper meget med ensomhed og er fusioneret med tanker om, at ingen nogensinde vil kunne elske eller holde af en. Hvis man sidder med en klient, der virkelig kan være forpint af de her tanker og følelser, vil det ofte aktivere en hel masse ting i behandleren også – vi er jo også bare mennesker på godt og ondt. Vi har desuden også et ønske om at hjælpe vores klienter og befri dem for deres lidelse. Derfor kan vi nogle gange lidt uforvarende gøre dem en bjørnetjeneste og gerne ville ”fikse” dem og vise dem, at man ikke er født uelskelig, men at det er resultat af verbale processer. Lynhurtigt går vi måske i gang med at lave en øvelse som ”skrivepladen” eller forklare dem om vores verbale sind med det ønske om at hjælpe dem. Lad være! Den bedste måde at hjælpe klienten på vil være ved at modellere omsorg og accept af de følelser, som klienten måtte have.
Det kan dog være rigtig svært – især hvis klienten kan være meget appellerende og har et ønske om at blive fikset, eller vi kaster en redningskrans ud til dem. Det kan være svært for os ikke at efterkomme det ønske om at redde klienterne, men ikke desto mindre vil jeg bede dig om at du mentalt ”sætter dig på dine hænder” og ikke giver efter for den impuls. Her mener jeg dog på ingen måde, at du skal være passiv eller tilbagelænet, men i langt højere grad være nærværende og engageret i samtalen. Hav tillid til processen, og hav tillid til at dig og din klient kan møde smerten sammen og holde den omsorgsfuldt! Der vil komme masser af muligheder for øvelser og vise klienten, at tanker bare er tanker, men det må aldrig være med det formål at forsøge at fikse klienten. Du risikerer bare i virkeligheden, at fusionere klienten endnu mere med en anden overbevisning, som han eller hun måtte have om, at de er forkerte og derfor skal fikses.
En anden fejl jeg også begik ret ofte var at gå lidt i ”panik” når klienterne kom tilbage og sagde, at nu oplevede de altså at deres tanker var begyndt at komme i vejen for dem igen, og at øvelserne ikke rigtig virkede for dem. Hvis du oplever det samme med nogle af dine klienter, så husk på at det er en naturlig menneskelig proces, at vi bliver suget ind i vores tanker fra tid til anden. At vores tanker nærmest fungerer som en stor magnet, der hele tiden prøver at tiltrække vores opmærksom, og derfor kan man ikke gå rundt i en tilstand af evig defusion. Defusion er ikke et punkt, man kan nå, hvor man kan sige, at nu er man færdig og altid er defusioneret. På samme måde som sundhed heller ikke er et punkt, man kan nå, men en livslang rejse, som man hele tiden skal minde sig selv om. Det samme gør sig gældende, når det kommer til defusion. Man skal løbende minde sig selv om ikke at lade fange eller styre af sine tanker. Så når du oplever, at dine klienter pludselig fremstår meget fusioneret med deres tanker igen, så mind både dig selv og dine klienter om, at det er helt naturligt og en normal menneskelig proces, og at det vil komme til at ske igen. Netop derfor er det så vigtigt at have fokus på defusion som en proces og ikke en teknik. Ofte kan de samtaler også være en god mulighed til også at tale om vigtigheden af egenomsorg i forhold til sig selv – særligt når man begår fejl.
En anden grund til, at du måske ikke får det optimale ud af dine forløb og kæmper med hele konceptet omkring defusion er, at defusion ganske enkelt er svært. Selve begrebet og formålet er ikke svært at forstå, men ikke desto mindre er defusion svært i praksis. Så husk først og fremmest at være omsorgsfuld overfor dig selv, hvis du fortsat oplever, at det er svært at anvende defusion i praksis. Defusion er svært!
Så hvad handler defusion egentlig om? Ofte oplever jeg dog, når jeg taler med folk om ACT, at mange har misforstået eller er i tvivl om, hvad defusion egentlig handler om, og derved også anvender det forkert. Ofte har man en ide om (muligvis også ubevidst) at defusion skal medføre en eller anden form for lindring i forhold til tanker eller følelser, men det er ikke tilfældet. Man vil muligvis mærke sine følelser endnu mere eller ens sind vil råbe endnu højere, når man ændrer adfærd og begynder at foretage værdistyret handling. Samtidig er der en god mulighed for, at ens sind vil præsentere endnu flere tanker som; ”Du er ikke god nok etc.”, når man foretager værdistyret handling, hvor det efterfølgende ikke går, som man havde håbet på.
Så hvad ønsker vi i stedet? Vi ønsker at hjælpe klienterne til at se, at de har et valg. Tanker og følelser bliver ofte grunde til ikke at foretage værdistyret handling. Vi ønsker at hjælpe klienterne med at træffe valg på trods af deres tanker og følelser. Samtidig kan vores sind hurtigt være med til at forvrænge virkeligheden. Eksempelvis en klient der er fusioneret med tanken om aldrig at kunne gøre noget godt nok, ser potentielt ikke den ros han/hun får fra sin leder eller venner. Vores mål er at hjælpe klienten til at se et mere ”retvisende” billede af virkeligheden. På samme måde som hvis vi går rundt med solbriller på, så er solbriller også med til at ”farve” verden. Hvis vi har haft solbriller på længe nok, kan vi nogle gange glemme, at vi har dem på og derfor også, at virkeligheden ikke ser sådan ud. På samme måde kan vores tanker forvrænge virkeligheden, og vi ser kun alt det, der passer i forhold til vores tanker. Så vi ønsker at hjælpe vores klienter til at tage solbrillerne af, så at sige. Samtidig vil vi gerne hjælpe dem til at se, at de har et valg om ikke at adlyde deres negative tanker. Selvom dit hoved fortæller dig, at du ikke må sige fra overfor din chef eller dine kollegaer, kan du så stadigvæk gøre det? (og måske er det ikke så slemt at gøre, som dit hoved fortæller dig).
Det bliver desuden også ofte overset eller glemt indenfor ACT, at vi ikke kun er interesseret i, hvilke tanker og følelser klienten kan være fusioneret med, men vi er også opmærksomme på leveregler. I ACT er vi også optaget af hvilke leveregler en klient kan være fusioneret med, og kan vi skabe fleksibilitet omkring dem. Eksempler på nogle af de leveregler, man ofte møder kunne være; ”Hvis jeg åbner op for min sårbarhed, vil folk tage afstand fra mig; jeg må kun gøre ting, der føles godt” etc. Her er vi interesseret i at hjælpe vores klienter til at blive mere fleksibel omkring deres regler. En af de bedste måder at gøre det på er ved at bringe klienten i kontakt med deres direkte erfaringer kontra, hvad ens sind fortæller klienten. Man kunne eksempelvis spørge ind til, hvordan ens partner eller nære venner reagerer, når man har åbnet mere op. En væsentlig del af hele processen er, at klienterne bliver bedre til at komme kontakt med deres direkte erfaring og ikke, hvad deres hoveder fortæller dem. I det øjeblik at klienterne begynder at tvivle på deres egen indre kritiske stemme og ikke nødvendigvis tager dens input for gode varer, så er man på rette vej. Samtidig er det vigtigt her at pointere overfor klienterne, at selvom man når frem til den konklusion, at ens sind ikke altid har ret, så forsvinder den ikke. Den vil altid være en passager på din rejse her i livet, men du har et valg om ikke at adlyde den. Defusion og accept er ikke lig med et fravær af tanker og følelser – det er værdibaseret handling på trods af det.
Hvis du er interesseret i at læse mere omkring leveregler i ACT, har jeg skrevet nogle artikler omkring RFT, hvor det også indgår. Dem kan du finde her.
Opsummering:
Så nøgleordet når vi arbejder med defusion er proces! Husk hele tiden at have det for øje i dine samtaler og i forhold til dig selv. Vær opmærksom på følgende:
– Vær tålmodig. Det er en løbende proces, hvor vi gradvist hjælper klienterne til ”at tage solbrillerne af”. Nogle gange tager det bare tid.
– Det er naturligt at blive fusioneret med sine tanker. Man kan aldrig nogensinde nå et punkt af fuldstændig defusion. Man kan blive rigtig god til at bemærke, at det sker, og det skal man minde sig selv om på en kærlig og omsorgsfuld måde.
– At defusionere handler ikke om at fjerne tankerne eller lignende. Det handler om, at klienten bliver klar over, at de har et valg.
– Defusion eller psykologisk fleksibilitet handler ikke kun om tanker. Det kan også handle om leveregler.
