Hvis du arbejder med ACT så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med hexaflex-modellen. Den var muligvis noget af det første du blev introduceret til. Ikke desto mindre vil jeg i det her lille blog- indlæg forklare lidt om, hvorfor jeg synes hexaflex får for meget fokus i ACT og hvorfor du skal lægge hexaflex på hylden og få mere ud af dine samtaler.
Inspirationen til det her indlæg kom egentlig fra en god ven, som havde et ønske om noget personlig udvikling og havde sat sig ind i ACT og derfor gerne ville prøve metoden. Han fandt sig en ACT-terapeut, men stoppede forløbet efter få samtaler. Hans begrundelse for det ræsonnerede meget i mig, da jeg spurgte ind til, hvorfor han var stoppet. Han følte, at han blev ”presset” ind i hexaflex og at der måske ikke var så meget plads til ham som person. Jeg tror, at hans oplevelse afspejler den oplevelse, som mange klienter kan have, når de ikke føler, at de får noget ud af terapien. Samtidig oplever jeg også tit, når jeg superviserer psykologer, der er nye indenfor ACT, at man har meget fokus på hexaflex-modellen og er meget optaget af, hvor man er henne i modellen. Det her skal på ingen måde ses som en bebrejdelse, at man gør det – jeg har selv været der dengang jeg stadigvæk var helt ny indenfor ACT. I det her blogindlæg vil jeg beskrive, hvilke fælder der kan være forbundet med at være meget fokuseret på hexaflex.
Den første bog om ACT udkom i starten af 80’erne og den indeholdt ikke hexaflex. Hexaflex er kommet til senere og var tiltænkt som en model, der skulle hjælpe og guide terapeuterne i deres samtaler. Sidenhen er modellen blevet fast inventar i stort set samtlige bøger, der er skrevet om ACT. Modellen er selvfølgelig ikke uden fordele, da den på en let og overskuelig måde kan give et overblik og en forståelse for, hvordan vi arbejder i ACT, og hvordan vi forsøger at skabe psykologisk fleksibilitet. Så jeg er ikke modstander af hexaflex, selvom det godt kan lyde sådan, når man læser overskriften på det her indlæg. Jeg er dog lidt mere bekymret for, hvordan hexaflex bliver anvendt i samtalerne. Hexaflex er en model over terapien, men det er ikke terapien. Så der er intet forkert i at anvende hexaflex som en model i forhold til terapien, men det må ikke blive terapien!
Generelt er der indenfor ACT sket en mindre eksplosion i forhold til diverse modeller og arbejdsark, eksempelvis skydeskiven og the ACT-matrix bare for at nævne nogle stykker. Det er der som sådan ikke noget forkert ved, ligesom der heller ikke er noget forkert ved at benytte sig af disse i samtalerne. For mange klienter vil det være hjælpsomt. Vi skal dog være forsigtige med at vi ikke bliver for afhængige af arbejdsark, da det alt sammen skal være ting der er med til at forstærke terapien, men det må bare ikke blive terapien.
Hvis vi tænker for meget i hexaflex risikerer vi at glemme og overse en af de vigtigste forudsætninger overhovedet for et godt behandlingsforløb – din relation til klienten. I sin bog ”the Heroic client” beskriver Scott Miller blandt andet hvilke problemer der kan være forbundet med at have meget fokus på manualer og metode. Jeg vil kort opridse nogle af hans vigtigste pointer, men bogen er absolut en anbefaling værd, hvis man mangler inspiration.
Problemet ved at være meget tydelig omkring sin metode er at klienterne risikerer ”at gennemskue” metoden og derfor er der muligvis ting de ikke fortæller dig, fordi de godt ved, at de skal defusionere eller acceptere det. Tillid og åbenhed mellem dig og din klient er en afgørende forudsætning for et succesfuldt behandlingsforløb, og du kan risikere at dine klienter holder tilbage med ting, fordi de frygter, at det ikke passer ind i metoden.
En anden udfordring du hurtigt kan opleve, hvis du er meget fokuseret på hexaflex er, at klienten føler, at der ikke er plads til vedkommende som person, jf. det eksempel jeg gav i indledningen. Et af de helt store kendetegn ved de bedste psykologer i verden er, at de er fleksible i deres tilgang og gode til at tilpasse terapien til klientens behov. Så sørg altid for at have et mindset til dine samtaler, hvor du forsøger at tilpasse terapien til klienten og ikke forsøger at tilpasse klienten til terapien. Hvis du er meget optaget af hexaflex risikerer du at klienten føler sig presset ind i modellen og det vil ikke gøre noget godt for den terapeutiske relation.
Et problem jeg desuden ofte støder på, når jeg superviserer eller taler med psykologer om ACT er, at mange opfatter kerneprocesserne i hexaflex som adskilte processer. Det er desværre en ret stor misforståelse og begrænset tilgang til ACT, som i nogle tilfælde kan virke mekanisk. Netop af en de ting der kendetegner nogle af de dygtigste ACT-psykologer i verden er, at de tilgår ACT på en flydende og fleksibel måde, hvor de inkorporerer alle elementerne på samme tid og altid med klienten i fokus.
Opsummering:
Ud fra mit indlæg her kan man måske fristes til at tro, at jeg er stor modstander af hexaflex og diverse arbejdsark og andet der efterhånden eksisterer indenfor ACT. Det er på ingen måde tilfældet. Jeg anvender det også selv i mine samtaler, når jeg oplever, at det vil give mening for klienten. Mit budskab er i højere grad, at hexaflex og diverse arbejdsark alt sammen er noget som skal være med til at forstærke terapien, men det må ikke blive terapien. Så jeg vil anbefale dig fremadrettet at være mindre fokuseret på hexaflex og i stedet være mere fokuseret på relationen til din klient.
