Supervision med henblik på autorisation
Jeg tilbyder supervision til psykologer på vej mod autorisation samt andet tværfagligt personale med udgangspunkt i ACT. Supervisionen vil være en kombination af sparring på specifikke cases, oplæg og rollespil. I supervisionen vil vi desuden have fokus på dine værdier og din faglighed, hvordan du bringer det ind i dit virke som psykolog.


Hvad får jeg ud af supervision?
Supervisionen vil have fokus på at hjælpe dig til at blive den bedste version af dig selv, og at du hele tiden udvikler dig fagligt. Vi vil arbejde med dine svage og stærke sider og de udviklingspunkter du måtte have. Muligvis ved du det allerede og hvis ikke, vil jeg hjælpe dig til at identificere dem. Det vil vi gøre igennem konkrete cases og forskellige teoretiske oplæg, så du udvikler et bredt repetoire af metoder og øvelser, du kan anvende i din egen praksis. Jeg vil altid, på en omsorgsfuld måde, skubbe dig ud af din komfort-zone, så du udvikler dig som terapeut og person
Er det kun psykologer der har gavn af supervision?
Supervision kan være for alle der har mennesker som omdrejningspunkt for deres arbejde. Uanset om du er psykolog, læge, socialrådgiver eller andet, vil man altid kunne have gavn af supervision. Kontakt mig hvis du er interesseret i at høre om supervision kunne være relevant for dig eller jeres arbejdsplads.


Er supervisionen kun ACT-baseret?
Nej det er den ikke. ACT vil være det primære omdrejningspunkt for supervisionen, men i det tilfælde hvor det giver mening, vil vi anvende elementer fra andre terapeutiske retninger. Jeg er selv meget optaget af de non-specifikke faktorer, og hvordan man skaber en stærk alliance til sin klient. Udover at være optaget af forskingen indenfor de non-specifikke faktorer, bruger jeg eksistentialistisk terapi i forhold til det autentiske møde med klienten samt case konceptualisering. Jeg anvender desuden også elementer fra andre retninger indenfor 3. bølges kognitiv terapi som f.eks. Compassion Focused Therapy, skematerapi og Funktionel Analytisk psykoterapi.
Det er ikke en forudsætning at du har kendskab til ACT eller nogen af de andre metoder. Jeg vil introducere dig til de forskellige metoder og lære dig, hvordan du kan anvende dem i praksis. Supervision hos mig er altid praksisnær og jeg vil altid bestræbe mig på at give dig nogle konkrete øvelser og værktøjer, du kan anvende i dine egne forløb.
Interesseret i at høre mere?
Kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan tale om mulighederne for et supervisionsforløb.